Her for nogle dage siden var jeg med min værtsmor, Shana, og min værtssøster, Shelby, i biografen og se The Muppets. Selvom jeg aldrig har været den helt store muppet-fan syntes jeg faktisk at den var rigtig god.
Hvis den kom i de danske biografer ville jeg sige, at det ville være en god film at tage ind og se i ferien, men det gør den vist desværre ikke..
Det er meget anderledes at gå i biografen herovre.
Man kan fx købe mad til at tage med ind i biografen. Hotdogs og burgerere og sådan. Jeg synes normalt kun man tager slik og popcorn og sådan nogle ting med ind i biografen i Danmark.
Man kan heller ikke bestille pladser i biografen. Man køber bare sin billet og går ind og sidder sig, hvor man nu gerne vil sidde.Og man køber sine billetter udenfor.
Og så klapper man af filmen! Det synes jeg var lidt mærkeligt..
Nu da thankgiving er overstået, er folk begyndt at gå totalt i juleflip! Og det er ikke engang december endnu! Men det ved jeg nu også, at de også gør i Danmark..
Mange folk har allerede hængt deres lyskæder op. De pakker deres hus, deres træer, deres buske og allemulige ting ind i lys, og så stiller de store figurer med lys i ud foran deres hus. Det er ret crazy! Jeg lægger nogle billeder op på min blog af det lidt senere, når folk rigtig begynder at gå amok herovre.
Jeg ved godt, at nogle folk også gør det i Danmark, men jeg tror nu, amerikanerne gør det i lidt større stil.
- Katrine

Ingen kommentarer:
Send en kommentar