onsdag den 30. november 2011

Muppets

Her for nogle dage siden var jeg med min værtsmor, Shana, og min værtssøster, Shelby, i biografen og se The Muppets. Selvom jeg aldrig har været den helt store muppet-fan syntes jeg faktisk at den var rigtig god.
Hvis den kom i de danske biografer ville jeg sige, at det ville være en god film at tage ind og se i ferien, men det gør den vist desværre ikke..

Det er meget anderledes at gå i biografen herovre.

Man kan fx købe mad til at tage med ind i biografen. Hotdogs og burgerere og sådan. Jeg synes normalt kun man tager slik og popcorn og sådan nogle ting med ind i biografen i Danmark.

Man kan heller ikke bestille pladser i biografen. Man køber bare sin billet og går ind og sidder sig, hvor man nu gerne vil sidde.Og man køber sine billetter udenfor.

Og så klapper man af filmen! Det synes jeg var lidt mærkeligt..


Nu da thankgiving er overstået, er folk begyndt at gå totalt i juleflip! Og det er ikke engang december endnu! Men det ved jeg nu også, at de også gør i Danmark..
Mange folk har allerede hængt deres lyskæder op. De pakker deres hus, deres træer, deres buske og allemulige ting ind i lys, og så stiller de store figurer med lys i ud foran deres hus. Det er ret crazy! Jeg lægger nogle billeder op på min blog af det lidt senere, når folk rigtig begynder at gå amok herovre.
Jeg ved godt, at nogle folk også gør det i Danmark, men jeg tror nu, amerikanerne gør det i lidt større stil.

- Katrine

mandag den 28. november 2011

Thanksgiving

Her i torsdags holdt jeg min første thanksgiving.
Jeg stod op kl. 4:15, for vi skulle afsted herfra allerede kl. 5:00. Vi skulle køre i 4-5 timer for at besøge noget af min værtsmors familie et eller andet sted i Østtexas. Det var en lang køretur, men dog ikke forhold til da vi kørte hele vejen til Colorado.
Der var vildt flot og efterårsagtigt derovre. Træerne er først ved at skifte farve og tabe sine blade nu. Det var lidt sjovt at tænke på, at det var sådan Danmark så ud for flere måneder siden.

 
Thankgiving var ellers rigtig hyggelig. Vi var en masse folk samlet om at spise god mad og hygge os. Det er en god ting, amerikanerne har sig der. Vi burde anskaffe os noget ligesom det i Danmark, for jeg synes, det var rigtig hyggeligt!

Nu har jeg været i USA i over 100 dage!! - Ret vildt at tænke på!

- Katrine

mandag den 21. november 2011

Sjove spørgsmål..

Torsdag var en travl dag. Jeg havde som sædvanelig fri kl 14:30, og jeg skulle være tilbage på min skole kl. 16:30, fordi jeg skulle optræde med mit dansehold.
Forestillingen startede kl. 19 og kl. 18 skulle jeg være til noget thanksgiving-halløj min PALs klasse holdte. Så ind i mellem mine danse, jeg skulle optræde med, skulle jeg løbe hen til kantinen, hvor det andet blev holdt, for at kunne være til det også. Til PALs tingen blev jeg præsenteret for alle PALsne. Det vil sige, at min lærer hev mig med op foran alle de andre 150 PALs og forklarede, at jeg var en udvekslingsstudent og lidt om hvem jeg var. Det var vildt pinligt og vildt akavet, for jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre. Jeg stod bare oppe foran dem og smilte og blev giga rød i hovedet. (Jeg havde oven i købet mit dansetøj og scenemake-up på)
Da hun så havde præsenteret mig for de andre, skulle jeg skynde mig tilbage til the auditorium for, jeg skulle snart på scenen.
Jeg synes selv optræden gik rigtig godt!
Min værtsfamilie kom og så mig danse, og de synes også, det var rigtig godt.

Da jeg endelig kom hjem, var det ved at være pænt sent, og jeg havde tre tests jeg ikke havde læst på endnu den næste dag. Jeg var op til kl. over 1, for at læse på dem og lave mine lektier. Derfor var det rigtig surt, at jeg igen vågnede kl. 2 med den værste hovedpine jeg kan huske jeg har haft. Jeg sov nærmest ikke den nat, men på et eller andet tidspunkt må jeg have faldet i søvn, for min alarm vækkede mig igen kl. 6, og min hovedpine var overhovedet ikke gået væk. Derfor tog jeg ikke i skole. Efter at havde drukket noget vand og noget tid var gået faldt jeg igen i søvn, og så vågnede jeg ikke op igen før kl. 13, og mit hoved føltes stadig ligeså slemt som før. Jeg skrev så til min værtsmor og spurgte om de havde noget i mod hovedpine. Hun kørte hjem til mig og gav mig to skræmmende orange piller, som jeg så tog. Jeg tager ellers ALDRIG normalt piller i mod sådan nogle ting. Jeg tror jeg har spist 3 panodiler i hele mit liv..
Det var vildt surt at jeg ikke kom i skole, for vi havde Mix It Up dag, hvor man skal snakke med en masse nye mennesker og vi PALs skulle sidde ude i kantinen i alle tre lunches, for at snakke med andre folk, og det skulle have været vildt sjovt. Jeg tror især det kunne have været sjovt for mig, da jeg er en udvekslingsstudent, og folk normalt synes det er sjovt at snakke med mig på grund af min lille accent og selvfølgelig bare det, at jeg ikke er herfra. Og så stiller folk mig de mærkeligste spørgsmål..
Nogle af de mærkeligste spørgsmål har nok været: "Er der fisk i Danmark?", "Ligger Danmark ikke i Michigan?", "Har du mødt H. C. Andersen?", "Er du i familie med H. C. Andersen?", "Er der havfruer i Danmark?", "Går man ikke kun med træssko i Danmark?", "Nu når der ikke bor så mange folk i Danmark, kender alle så hinanden? Er du så kendt?!", "Prutter man også i Danmark?" ... Folk har stillet mig MANGE mærkelige spørgsmål!

- Min nuttede Parker vuffer!
    

Nu har jeg endelig fået ferie! En hel uges dejlig ferie! I'm thankful for thanksgiving!

- Katrine

onsdag den 16. november 2011

Juleflip i november

Det er stadig kun november, men jeg er gået totalt i juleflip! Jeg hører julemusik, så snart jeg får mulighed for det, jeg har købt mig en nissehue, har syet røde sløjfer og jeg har klippet i mine gamle skolepapire og har flette julehjerter af dem! Jeg sidder også nogle gange og ser gamle julekalenderklip på Youtube.
I dag har her været 27 grader og alligevel går jeg rundt og synger julesange. Jeg havde netop troet, at jeg ville have svært ved at komme ordentligt i julestemning herovre på grund af varmen, men det er da vist ikke så problematisk alligevel!

Her i fredags blev jeg hentet tidligt fra skole, for vi skulle til norsk julemarked i en norsk kirke. Det var vildt hyggeligt! De havde nisser og en masse andre skandinaviske juleting. De har jo ikke nisser herovre, kun alfer, og det synes jeg altså er helt forkert til jul, så jeg købte mig en nisse! Jeg fandt mig også nogle flagranker med danske flag, så dem var jeg da også nødt til at eje. De havde også smørebrød og en masse dejlige danske ting!
Jeg mødte også og to danske damer! Det var nok det dejligste der skete! Jeg hørte bare dem sige ét dansk ord, og jeg kunne med det sammen genkende, at det var dansk på den måde, hun sagde det på. Så jeg gik hen til dem og spurgte om de snakkede dansk, for jeg havde virkelig brug for at snakke dansk med et andet menneske igen. Jeg har jo efterhånden været herovre i lang tid, og det er altså ikke helt det samme, bare at sidde at snakke dansk til sin computer, når man skyper med folk.
Den ene af damerne har boet herovre i over 40 år og den anden i 22 år! Hende der har boet her i 22 fandt jeg ud af bor ret tæt på mig, for hun gav mig hendes adresse og telefon nummer, hvis jeg på et tidspunkt skulle få lyst til at snakke dansk med et andet menneske igen.
Og ingen af dem snakkede med særlig stærk accent på deres danske, så folk, der kun har været her ovre i en kort periode og kommer hjem og snakker med mærkelig amerikansk accent, er det altså bare skuespil.

I lørdags var jeg med min værtsfamilie ude og se Shelby spille softball. Jeg fatter stadig ikke hvad det går ud på..

I søndags GIK jeg hen i "The mall." Det er meget unormalt at gøre det herovre. Det ligger lidt over 3 km. fra hvor jeg bor, og der er kun fortov på et meget lille stykke af vejen, så jeg skulle gå ude i det høje græs ude i vejkanten. Det tog mig omkring 40 min. med stop for at tage billeder, og det sjove var, at jeg ikke så en eneste anden fodgænger! Folk kiggede sjovt på mig, fordi JEG gik! Det synes jeg, var lidt mærkeligt! Og det var altså ikke fordi det var sent eller noget..
Nå, men da jeg så endelig ankom til mallet fik jeg købt en masse nyt tøj, jeg kan bruge nu når det er begyndt at blive lidt koldere. Senere kom min værtsmor og hentede mig, så jeg ikke behøvede at slæbe alle mine poser hjem igen.

I går var jeg på min skole til kl. 17, for jeg skulle blive og træne dans, fordi vi skal optræde på torsdag. Jeg glæder mig! Jeg har fundet ud af hvor meget jeg egentlig savner at danse, ved at have dans herovre.. Så jeg nyder det!

I næste uge har jeg thanksgivingferie!! Wiii!! Det bliver godt nok godt med noget ferie! Og nu har jeg hørt på alle de danske skoleelever blære sig med at have efterårsferie, mens jeg skulle gå i skole, så nu er det endelig min tur til at blære mig! HAH!!

- Katrine

torsdag den 10. november 2011

OAHUUUUUU

Pirates of the Caribbean: On Stranger Tides Publicity Still

Nu er det ikke længere kun måske, jeg skal til Hawaii.. JEG SKAL TIL HAWAII!! JEG SKAL TIL OAHU!!! WUHUUU!!
Og jeg har lige siddet og set Pirates of the Caribbean - On Strange Tides, og så da filmen var færdig, sad jeg og ventede på at den lille slutning kom, der er i enden af de film, og så læste jeg i rulleteksterne, at den er filmet på Hawaii, Oahu!! Det synes jeg er lidt sejt! Hver gang jeg har set de film, har jeg siddet og drømt om at besøge de strande, der er med i filmene, engang, og nu kommer jeg endelig til det!
NØJH HVOR JEG GLØDER MIG! Jeg skal godt nok først afsted til februar, men stadig!
Det bliver så fedt!
Det er med den amerikanske organisation, jeg er herovre med (ISE), jeg skal til Hawaii med, så det er sammen med en masse andre udvekslingstudenter. Det synes jeg var vildt fedt i New York, så det skal det nok også blive denne gang.  ALOHA OAHU!!


Før jeg skal derhen, skal jeg et smut til Florida. Jeg skal med min værtsfamilie 10 dage til Disney World til jul. JEG SKAL HOLDE JUL I DISNEY WORLD I FLORIDA!! Varm jul!! Hvor mærkelig bliver det da ikke lige?! Men det skal nok også blive vildt fedt! Jeg regner dog ikke med at få en hvid jul i år så.. Jeg må nøjes med fake Disney sne.. Men det er også fint nok. Jeg tog jo herover for at opleve en masse nye ting, og det må jeg da godt nok sige, at det her bliver!


Nu er det også snart thanksgiving! Det er det d. 27. Det skal nok blive sjovt at se alle amerikanerne proppe sig selv med mad!

- Katrine

søndag den 6. november 2011

80 dage

Endnu en uge i Texas er gået!.
I morgen er det min dag nr. 80 herovre i USA. Tiden flyver da godt nok bare afsted!

Her i mandags var det HALLOWEEN, og det er jo kæmpe stort herovre. De fleste af husene rundt omkring var pyntet op med spindelvæv, hekse, spøgelse og mange andre seje ting. Og selvfølgelig var jeg da ude og rasle sammen med en flok folk fra min skole. Det var vildt sjovt, og vi fik en masse slik!
Det var en vildt hyggelig aften!

Jeg har også fået en PALee. Jeg ved ikke helt hvordan jeg skal forklare hvad en PALee er.. Det er en lille dreng, som går i første klasse, jeg tager hen og snakke med i en halv time hver mandag. Det gør jeg i et skolefag jeg har, som hedder PALs. Min PALee hedder Eian og er vildt nuttet.

Torsdag meldte jeg mig også til at hjælpe med at passe børn på Landolt elementary med min PAL klasse. Det var vildt hyggeligt, for vi var en hel bunke PALs til at passe nogle få børn, så vi sad bare og tegnede med dem og legede nogle lege med dem.

I dag har jeg været til amerikansk fodboldkamp igen. Og min skole vandt med 31-10!! GO BROOK!!



Jeg tager måske til HAWAII med ISE (den amerikanske organisation jeg er herovre med). Jeg håber SÅ meget, jeg kommer afsted! Det kunne være så fedt! Det er godt nok først i februar, men jeg glæder mig allerede, hvis jeg kommer afsted! Hvis jeg kommer afsted, er det øen Oahu, jeg skal til. Jeg har lige fundet et billede på Google af den.
Uuuh!
                                         
Ser det ikke bare herligt ud?!

- Katrine