lørdag den 30. juli 2011

Fødselsdag!!

Ja, jeg havde fødselsdag her i mandags, og det var da godt nok en dejlig dag!!
Jeg startede ud med at få serveret lækre amerikanske pandekage til morgenmad.
Senere tog jeg ud og ro sammen med to af mine dejlige veninder, Signe og Isabella, og det var vildt sjovt! Især fordi vi ikke er så gode til det der ro-halløj ;)
Da vi var færdige, satte vi os ind på Café Kræz og fik noget lækkert kage.
Jeg fandt senere ud af at min søde veninde, Tanya, havde planlagt et surprice-party for mig, da vi tog hjem til mig. Det var vildt fedt! Vi var bare en flok af mine tætteste veninder, der sad og hyggede os ind til sent hen på natten.
Det var en dejlig overraskelse!! - TAK TANYA ;b

Lige nu har jeg Tanya og en anden veninde, Ida, med ovre på Fanø, og vi har det rigtig hyggeligt  :D

I morgen er det min sidste dag i Iscaféen, og det er meget mærkeligt at tænke på. Tænk at få sommerferie! :O Men det bliver nu alligevel lidt sørgeligt at sige farvel til folkene der nu..
Men på den anden side er det jo ingen ting i forhold til, at jeg snart jeg sige farvel til alle jeg kender herhjemme i Danmark, og ikke skulle se dem i 10 måneder. Trist..
Selvom det bliver trist at skulle tage afsked med dem, glæder jeg mig nu rigtig meget til at komme af sted!! Det bliver så fedt!! 

- Katrine

lørdag den 23. juli 2011

fredag den 22. juli 2011

Endnu en regnfuld dag i Danmark..

Jeg fandt ud af, at jeg manglede at få en stivkrampevaccination, så i dag var jeg oppe i Nordby for at få den, og nu er jeg da godt nok blevet øm i nakken! De er altså ikke rare sådan nogle vacciner.. :(

Nå, men da jeg havde fået den, tog jeg så en tur til Esbjerg, for at købe en fødselsdagsgave til en af mine veninder. Det viste sig at blive lidt af en prøvelse for mig, da jeg fandt ud af at jeg havde glemt min mobil derhjemme. Jeg har jo ALT på den! Jeg følte mig totalt lost, når jeg lige skulle se hvad klokken var, og ikke kunne det. Eller lige tjekke hvornår der gik en færge, eller skulle skrive og spørge hvilken størrelse hun skulle bruge, i de ting jeg overvejede at købe til hende, og bare ikke kunne nogle af tingene. Jeg kunne heller ikke sidde og høre musik som jeg plejer på færgen, så jeg kunne ikke rigtig finde ud af hvad jeg dog skulle lave.. Det endte så med, at jeg bare sad og stirrede ud på vandet. Det var dér, jeg fandt ud af, hvor afhængig jeg føler mig af min mobil, og det tror jeg virkelig ikke er en god ting. Det må jeg vende mig af med på en eller anden måde..
Jeg havde brugt lidt for mange penge, da jeg ikke lige havde overvejet, jeg også skulle have penge til busbilletten. Jeg vidste ikke hvad billetten kostede, så jeg var ikke helt klar over om jeg overhovedet kunne komme med en bus, og jeg kunne jo ikke ringe efter mine bedsteforældre. Jeg var dog så heldig, at det kostede 26 kr. og jeg havde 27 kr. så det var jo bare perfekt! :)
Det har været dejligt med en fridag. I morgen er det tilbage på arbejde. Jeg kan heldigvis sove længe for en gangs skyld, da jeg først skal møde kl. 20 :D

Lige nu er der 14 grader i Sønderho og 34 i Friendswood! Glæder mig da godt nok til at komme afsted!!

- Katrine

mandag den 18. juli 2011

Howdy!

Da jeg vågnede i morges, var det første jeg gjorde at tjekke, om de havde svaret mig, og det var da lige det, de havde! Jeg havde fået en lang mail, hvor de fortalte om dem selv, Friendswood og en masse andre spændende ting. De startede ud med at skrive "howdy" til mig, hvilket jeg syntes er pænt morsomt!
De skrev også at der er mange steder i nærheden, hvor man kan dyrke kampsport, så det kan være at jeg kan træne taekwondo derovre også. Det syntes, jeg vil være helt vildt fedt at kunne!
Nu ved jeg bare ikke hvad jeg skal svare tilbage til dem igen.. Hmm..

Nu mangler jeg kun ét lægebesøg, før jeg tager afsted. I dag var jeg oppe og få den første vaccine mod skoldkopper, og den 10. skal jeg op og have den sidste.
Vi var også nede ved fotografen og få taget billeder til mit visum i dag, så det er klart.
Bagefter tog min mor og jeg ned på Franck A og fik nogle nachos. Da vi havde spist, tog vi en lille tur rundt i butikkerne i gågaden, hvor jeg fik lidt nyt til turen :D
Her i aftes var jeg i biografen med nogle af mine veninder. Vi så Harry Potter og dødsregalierne del 2, og jeg syntes faktisk den var rigtig god, selvom jeg ikke er så meget inde i "Harry Potter-verdenen".
Det var vildt hyggeligt, og det var også ved at være pænt lang tid siden jeg havde set nogle af dem! Jeg har jo nærmest ikke været i Odense i sommerferien endnu :O

I morgen tager jeg tilbage til lille Fanø, så jeg kan tjene lidt flere penge til turen :)

- Katrine

søndag den 17. juli 2011

Venter på mail!

Uhh! Nu har jeg taget skridtet og sendt den første mail til min værtsfamilie. Nu sidder jeg bare og venter på at de svare mig.. Quite exiting!
Lige nu er jeg hjemme i Odense igen, for i morgen skal jeg op til lægen og have en vaccine mod skoldkopper, så jeg er klar til at tage afsted :D
Jeg har fået at vide, at jeg regne med afrejse den 19. august, så jeg har heldigvis lidt tid til at forberede mig, når jeg kommer hjem fra Fanø. Det gør jeg den 31. da jeg har sidste arbejdsdag i iscaféen den 30.

- Katrine

fredag den 15. juli 2011

Placering!!!

Det var vådt. Det var gråt. Det var til Grøn Koncert i Esbjerg. Jeg stod og ventede på at Dúné gik på scenen sammen et par af mine veninder, da jeg følte min mobil vibrere nede i min lomme. Jeg tog mobilen op og så, at det var blokeret nummer, og med det samme var jeg klar over hvad det handlede om. Jeg skyndte mig at tage den. Det var Sonja fra Explorius der sagde, at hun havde gode nyheder. Jeg var blevet placeret!
Jeg skal bo I Friendswood, Texas, hos en familie der består af mor, far og en datter på 10 år. De har også en hund, og bor i et stort hus. Det bliver bare så fedt, og nu er jeg virkelig begyndt at glæde mig! At få at vide hvor jeg skal hen, har ligesom fået det hele til at virke lidt mere virkeligt :D

- Katrine

onsdag den 13. juli 2011

Venter stadig..


Ja, jeg venter stadig på at blive placeret, og det er godt nok nervepirrende! Der er jo efterhånden ikke særlig lang tid til, at jeg skal afsted til USA, og jeg aner stadig ikke hvor jeg skal hen, eller hvornår jeg skal afsted. Så jeg går hele tiden og tænker på, om jeg ikke snart får "opkaldet". Det værste ved det er, at jeg har arbejde i iscaféen i Sønderho på Fanø, så det er ikke hele tiden, jeg kan være ved mobilen, og jeg kan ikke engang ringe tilbage, da jeg ved, de ringer med hemmeligt nummer.. Puuhaa!
Jeg glæder mig godt nok til at komme af sted, og jeg håber virkelig snart, jeg får noget at vide!


- Katrine