onsdag den 28. september 2011

Der sker så meget!!

Nøjh, hvor sker der dog bare meget her for tiden!!
Det var vildt fedt i Colorado! Der er vildt flot, så jeg har taget pænt mange billeder.
Men det var godt nok en lang køretur derover. 18 timer i en lille jeep.. Det var godt nok hårdt for benene og bagdelen ;) Men det var det værd. Vi var ude og køre offroad i bjergene, og det var vildt sjovt! Det var noget af en bumby ride!
Vil skrive lidt mere omkring det, når jeg får tid.
(billeder kommer senere)

Nu er det jo homecoming week, så vi laver allemulige sjove ting på min skole. Vi har dog stadig normale fag og stadig mange lektier..

Jeg har fået tage et par billeder af det, så når jeg får tid, vil jeg lige lægge et par herind :)

Jeg har endelig fået min pakke min mor sendte til mig i dag!! Jeg er så glad!! :D Nu har jeg endelig fået min bamse og en masse andre ting! Det er super! :D

Jeg har lidt travlt lige nu, for klokken er 16:03 og jeg skal hen på min skole igen kl. 16:45. Jeg skal være med i sådan en parade ting :)

- Katrine

fredag den 23. september 2011

New Mexico

Så står solen lige så stille op over New Mexico.
Jeg sidder I bilen på vej til Colorado. Her har jeg siddet I over 14 timer nu. Der er stadig et godt stykke vej. Jeg har sovet det meste af turen. Den tid jeg ikke har kunne sove, har jeg siddet og hørt musik.
Nu er vi lige kørt forbi McDonnalds for at få noget morgenmad.
Solopgangen er vildt pretty! Nu har jeg på en køretur fået billeder af både solnedgangen og solopgangen :D

- Katrine

torsdag den 22. september 2011

For mange lektier.. Men homecoming snart :D

Jeg har en helt masse lektier og jeg har tre tests i morgen, jeg skal forberede mig på. Det er lidt trist, jeg skal bruge så meget tid på skolearbejde, når jeg har fri. I går brugte jeg hele dagen, fra jeg kom hjem fra skole på lektier. Fra kl. 15-22:30...
Heldigvis har jeg fri på fredag, da jeg skal med værtsfamilien til Colorado! Vi kommer først hjem igen på mandag, så der har jeg også fri. :)
I næste uge er det homecoming!! Jeg er stadig pænt forvirret omkring det, for jeg har jo ikke prøvet det før og der sker SÅ mange forskellige ting!! Hver dag i ugen skal man klæde sig ud som forskellige ting. Jeg tror nok, jeg har styr på det.
Mandag: Fasion Disaster (kommer ikke i skole)
Tirsdag: Twinday
Onsdag: Class theme (Jammin' Juniors)
Torsdag: Super hero vs. et eller andet.. ;)
Fredag: School spirit + mums + amerikansk fodbold kamp
Lørdag: Homecoming dance

Der sker også alle mulige andre ting i løbet af ugen, jeg overhovedet ikke har styr på.. :)
Jeg glæder mig!


-Hvad jeg bruger alt for meget tid på herovre.. - lektier -.-


- Katrine

søndag den 18. september 2011

Lidt nyt herfra :-)

Jeg troede jeg skulle sove længe i dag. Det skulle jeg åbenbart ikke.. Jeg blev vækket af at fjernsynet ude i stuen lige uden for min dør til mit værelse blev skruet op på fuld drøn på Disney Channel. IKKE FEDT! -.-
Det gjorde det heller ikke meget bedre, at jeg ikke kunne finde min mobil, og når det sker, går jeg pænt meget i panik! Jeg havde faktisk mistet den aftenen før, og jeg kunne bare ikke finde den. Jeg havde en fornemmelse af at den lå ude i bilen. Da jeg havde gjordt mig prssentabel for familien gik jeg ud og spurgte om jeg ikke lige måtte komme ud i bilen og kigge efter den. Heldigvis lå den derude. Jeg var nemlig bange for, jeg havde glemt den hjemme ved en pige, jeg var hjemme ved i går.

Ellers har min dag været rigtig fin :D
Vi tog ud og så en pige familien kender spille softball. Så kørte vi videre til Galveston og fik noget at spise. Husene i Galveston er vildt seje. De har allemulige seje farver og er bygget af træ. Love them!


Dagens sang:
Er blevet besat af den ;)

- Katrine

fredag den 16. september 2011

Progress report!

I dag fik jeg min progress report, og den er SÅ meget bedre end jeg troede den ville være!!

English : 90 - A
French : 98 - A
Chemestry : 93 - A
Pal : 100 - A
Geometry : 82 - B
US history : 90 - A
Dance 3 : 92 - A
!!!
Jeg er vildt glad for dem, for jeg var helt sikker på at jeg dumpede i historie og geometri!! :D

- Katrine

tirsdag den 13. september 2011

"Emh... There is an animal in my room!"

Wooo! Jeg fik lige et kæmpe chok! Jeg var lige blevet færdig med at læse historie, så jeg satte mig hen til min computer for at se på kjoler til Homecoming. Pludselig var der noget der bevægede sig nede på mit gulv, så jeg kiggede ned for at se hvad det var. Det var en stor nasty kakerlak!!
Jeg har kun set kakerlakker en gang før, og det var da jeg var på ferie på Lanzarote for omkring 8 år siden, så jeg kunne ikke lade hver med at tage billeder af den ;)



Jeg skyndte mig ind til de andre inde i stuen, og kom bare til at sige, at der var et dyr på mit værelse, fordi jeg ikke lige kunne huske hvad en kakerlak hed på engelsk. De kiggede bare mærkeligt på mig og sagde: "Et dyr?" Så gik de med ind på mit værelse, og så hvad det var, og så grinede de af mig, fordi de troede det var en mus eller sådan noget, fordi jeg bare sagde det var et dyr. UPS! De hentede så en sko, og dræbte dyret! :b

- Katrine

Status fra Texas :-)

Jeg vil lige fortælle lidt om hvad jeg lavede her i weekenden :)
Lørdag kunne jeg for en gangs sove længe, og det var da godt nok dejligt! ;)
Ved 13-tiden kom familien og hentede mig, for jeg skulle med ud og se Shelby spille softball. Hende og hendes hold havde allerede spillet to kampe, og de havde vundet dem begge.
Jeg så deres næste to kampe, de skulle spille den dag også, og de vandt også den ene af dem! De er vildt gode! :)


- Shelby der spiller :)


Da de var færdige, tog vi ud og spise, med nogle af de andre piger, på Shelbys hold og deres familie. Det var pænt hyggeligt :)

I går skulle jeg lidt tidligere op, for jeg skulle med familien i kirke. Herovre går de i kirke hver søndag morgen.
Senere tog vi en tur til Galveston, hvor vi gik rundt og kiggede lidt i butikkerne og fik os en is.
Da vi kom hjem der fra, hoppede Shelby og jeg i noget badetøj, og så blev vi kørt hen til sådan en offentlig pool. Det er lidt ligesom sådan et friluftsbad, men det eneste der er der, er en indhegnet pool, og en masse liggestole. Det var herligt! Men hvad sker der for at jeg frøs, da jeg kom op af vandet?! Det var 35 grader!! :O
Jeg elsker varmen herovre! Alle dem der bor her flygter nærmest fra den. De gemmer sig inden for med aircondition. Jeg synes der er alt for koldt de fleste steder vi kommer indenfor. Jeg sidder altid og fryser på restauranter, fordi de gør det så koldt indenfor. Jeg fryser også i næsten alle mine klasselokaler... :/
Jeg er begyndt at kunne finde rundt på min skole. Jeg behøver overhoveder ikke at se på mit skema, for at se hvilke lokaler jeg skal hen til længere :D Jeg går bare derhen! Det er kun hvis jeg pludselig skal et sted hen, jeg ikke har været før, det går galt..
Mit skab henne på skolen, kan jeg stadig ikke finde tid til at gå hen til mellem timerne, så jeg er nødt til at mase alle mine ting ned i min lille Fjällräv rygsæk og slæbe rundt på dem hele dagen. - og mine bøger er altså ikke bare sådan nogle små folkeskole-bøger, det her er helt seriøst BØGER! Min engelsk bog er på 1.550 sider, og alle mine 5 bøger og noget i den stil. Heldigvis har det kun været nødvendigt at slæbe rundt på to af dem i min taske ind til videre. Jeg har en herhjemme, og de to andre ligger henne i mit skab, for dem har jeg ikke haft brug for endnu.

Nu sidder jeg igen og laver historie lektier. Jeg har fået et nyt kapitel for til i morgen -.-

Yaay!! Jeg har nu over 1.500 views på min blog! :D
Det var lidt herfra :)

- Katrine

mandag den 12. september 2011

11. september

I dag er det d. 11. september. . Det præcis ti år siden det hele foregik. Da World Trade Center styrtede sammen, fordi nogle sindsyge mennesker fløj to fly ind i de to tårne, dræbte næsten 3.000 mennesker og sårede over 6.000.
Det er godt nok uhyggeligt at tænke på, at for præcis tre uger siden var jeg i New York og så Ground Zero. Jeg stod, hvor så mange døde. Men jeg så også alle de fine nye ting, de er ved at lave derinde til minde for ofrene for terrorangrebene. Jeg tror det bliver meget fint derinde!
Nu hvor jeg nu er herovre, havde jeg troet jeg havde set mere til det, men det eneste jeg ligesom har se til det, er at der har været flag over det hele. Men jeg havde nu troet der havde været noget mere.
Men hvis jeg så fjernsyn herovre, tror jeg nu heller ikke, jeg kunne havde undgået at høre om det.


- Katrine

lørdag den 10. september 2011

Mums!

Jeg er lige kommet hjem fra at have været hjemme ved en af pigerne herovre :D Det har været vildt hyggeligt! Vi har lavet mums :D Mums er sådan nogle kæmpe badges agtige ting, vi skal have på en af dagene i homecoming ugen :D Jeg glæder mig!!
Vi var omkring 10 mennsesker samlet for at lave dem. De var allesammen asiater, så jeg var måske lidt malplaceret i mellem, men de er vildt sjove at være sammen med! Det er også dem jeg spiser frokost med, så jeg morer mig under lunch ;-)

    - Min :-D


- Katrine

torsdag den 8. september 2011

Kato :D

Jeg har fået hund!! En sød lille Golden Retriever hvalp ved navn Kato :D Der er bare lige den lille dumme ting ved det: JEG KAN FØRST SE HAM OM TI MÅNEDER!! Og der er han ikke hvalp længere :( Men jeg skypede med ham ligefør og han er vildt nuttet!! Jeg glæder mig til at se ham :D



Igen i dag har jeg tonsvis af lektier for :/ Det er ikke rigtig så fedt. I går brugte jeg hele dagen, da jeg kom hjem fra skole, på lektier. Det kommer jeg nok også til i dag.. :(

- Katrine

tirsdag den 6. september 2011

Kemah!

Jeg har faktisk lidt tralvt med alle mine lektier, men jeg var lige nødt til at skrive om min dag!

I dag har jeg været i Kemah!! - Yeeah! ;)  Kemah er sådan en forlystelses park, lidt ligesom et mini Tivoli, og det var vildt sjovt! Jeg var der sammen en flok søde piger fra min skole, og den ene af pigernes kæreste. Der var vildt fedt, og det var perfekt vejr!! - Dejlig varmt og lidt blæst.
Jeg købte mig sådan et tur-armbånd-ting, så jeg kunne prøve alle de ting jeg ville, så det vil jeg gemme som en souvenir :D
Jeg havde desværre ikke mit kamera med, så jeg har ikke fået taget nogle billeder af det, men har lige fundet et billede på nettet af det :)
http://www.kemahboardwalk.com/


På vej hjem derfra, var jeg lige et smut forbi en af de andre piger. Jeg ventede på, en af de andre pigers mor kom og hentede hende. Vi var der i ca. 10 min., og på de 10 min. nåede jeg at få 13 myggestik på mine ben! :O

Og nu da jeg var kommet herover, troede jeg, jeg var sluppet af med at skulle høre på Medina, men hvad er den første sang jeg hører i Kemah så?! Medina - Addiction!! Blaah! ;)

- Katrine

søndag den 4. september 2011

Billeder

Lige et par billeder:

 

- Haven


- Mit værelse :-)


- Katrine

lørdag den 3. september 2011

Weeekend :D


- My song of the day :)

Hvor er det dog dejligt at have fået weekend, selvom jeg nu synes ugen, er gået utroligt hurtigt! Nu kan jeg endelig sove længe, håber jeg ;-)

Og jeg har fri på mandag! That's sooo great! Det er nemlig Labor Day. (http://en.wikipedia.org/wiki/Labor_Day) Var lige nødt til at læse lidt om det, for jeg havde ingen idé om, hvad det gik ud på :-)
Jeg tror nok jeg skal i en eller anden forlystelses park- ting, med de piger jeg også var i mall med på mandag, så det skal nok blive rigtig hyggelig! Jeg glæder mig, men jeg ved ikke rigtig noget om det endnu, så jeg skal lige have snakket med dem omkring det :-)

- Katrine

fredag den 2. september 2011

Status fra Texas!

Jeg gider ikke lave alle de lektier.. Vi har sååå mange lektier, at jeg ikke engang kan sidde og se film med min familie herovre om aftenen, og det er altså surt! Jeg er her jo for at have det sjovt og prøve en masse nye ting, ikke for at sidde og læse amerikansk historie hele aftenen, hver dag.. Det er ret trist.

Men ellers går det rigtig godt herovre! Jeg er begyndt at kunne finde rimelig godt rundt på skolen, og vi er kommet til noget i matematik, jeg rent faktisk kan finde ud af!
Det er lidt mærkeligt.. Jeg har dans som et fag i skolen. Det mærkelige er bare, at vi overhovedet ikke har danset endnu, og vi har det altså hver dag, og jeg har gået i skole i over en uge nu. Men det kommer da forhåbentlig nok på et tidspunkt ;)
Jeg er faktisk lidt stolt. Vi havde sådan en løbetest i dans i går, og jeg var den, der klarede det bedst i klassen. Jeg løb en mile på 8 min. og 40 sek. Og jeg vil lige tilføje, at det er meget varmt at skulle løbe rundt udenfor i 40 grader!
På den løbetur så jeg mange amerikanske high school-ting. Jeg løb på sådan en løbebane, som de jo har på skolerne herovre. I midten af banen, øvede skolens cheerleaders. På banen ved siden af, øvede skolens amerikanske fodboldhold, og ved siden af var skolebusserne. 

Det går også rigtig fint med taekwondoen. Jeg har lige fået mit lilla bælte her i dag. Det er lidt mærkeligt for mig, for jeg er ikke vandt til, at man kan få det lilla bælte i taekwondo. Det kan man nemlig ikke i Danmark.

Og her i går fandt jeg ud af at jeg har glemt min bamse i New York!! :'( Det er jeg lidt ked af, så nu får jeg min mor til at sende en anden til mig fra Danmark! - Tak mamma!

-Katrine